Folkemødet 2024

Tag med til Folkemøde på Bornholm

Masser af praktisk sejlads og store oplevelser i Østersøen

 

Svendborg Sejlerskole sejler til den demokratiske folkefest på Bornholm i juni måned.

Du får mulighed for masser af praktisk sejlerfaring, natsejlads, for at blive dygtigere til at navigere og sejle stor båd. 

Derudover venter en stor oplevelse med at sejle i Østersøen og komme til den demokratiske folkefest på Bornholm.

Vi har indgået et samarbejde med jordomsejleren Joakim Quistorff-Reff, så der er ekstra pladser ombord på S/Y Nerthus.

 

 

 

 

Togtet inkluderer:

  • Sejlads t/r København via svensk havn eller ankerplads til Bornholm, 7 dage
  • Intensiv sejladstræning, navigationsøvelser, natsejlads, ankring. Ideelt, hvis du ønsker praktisk træning på åbent hav med garvede instruktører.
  • Teambuilding og røverhistorier fra de 7 have
  • Overnatning i egen eller delt kahyt undervejs, samt overnatning 3 nætter under selve Folkemødet
  • Båden ligger under Folkemødet i enten Hammerhavn, Tejn eller Sandvig Havn afhængig af vejr
  • Forplejning og drikkevarer afregnes på delebasis
  • Køjetøj medbringes selv

 

Folkemødet på Bornholm

Instruktører:  Nicolai Juel Vædele og Joakim Quistorff-Refn

Dato: Afgang mandag 10. juni 2024 sidst på dagen. Hjemkomst forventet mandag 17. juni 2024.

Pris: 8.000 kr. eks moms

Bemærk: Begrænset antal pladser

Øvrige sejlerkurser

Drømmer du om langfart?

Sammen med jordomsejleren, foredragsholder og filosof Joakim Quistorff-Refn har vi udviklet et praktisk kursus, der ruster dig til langfart. 

Du får tre døgn til havs på det tredobbelte jordomsejlerskib
S/Y Nerthus og masser af værdifuld viden og erfaringer til dit togt
.