Duelighedsbevis - dit kørekort til søs
Lær at sejle – i teori og praksis
Drømmer du om at sejle selv og tage ansvar for familie og venner ombord? Med et duelighedsbevis får du den nødvendige viden og praktiske erfaring til at færdes sikkert på vandet.
Hos Svendborg Sejlerskole tilbyder vi intensive ugekurser, hvor du kombinerer teoriundervisning med daglig praktisk sejlads i Det Sydfynske Øhav – et af Danmarks bedste områder at lære at sejle.
Med mere end 100 gennemførte prøver hvert år er vi blandt Danmarks mest erfarne sejlerskoler inden for duelighedsbevis.
Ugen afsluttes med prøve og censor fra Dansk Sejlunion.
Hvad er et Duelighedsbevis?
Duelighedsbevis er et “kørekort ” til søs til fritidsfartøjer op til 15 m.
Lær teori og praksis samtidig
På vores kursus bor og sejler du sammen med de øvrige kursister ombord på vores både. Det giver en unik læringsoplevelse, hvor du lærer hele sejlerlivet i praksis.
Formiddag – forstå teorien
Vi gennemgår blandt andet:
- søkort og navigation
- søvejsregler
- sikkerhed ombord
- planlægning af sejlads
Eftermiddag – mærk sejladsen
Sammen med dit hold træner du blandt andet:
- havnemanøvrer
- sejlads for sejl og motor
- ankring
- knob og stik
- manøvrering i forskelligt vejr
Natsejlads – sejl ud i mørket
Du får også erfaring med natsejlads, lanterner, fyrlinjer og sejlads i mørke.
Hvorfor skal du lære at sejl i Det Sydfynske Øhav?
Svendborg er et ideelt sted at tage duelighedsbevis. Farvandet omkring Sydfyn giver optimale forhold for både navigation, manøvrering og praktisk træning.
I samarbejde med sejlklubber og foreninger afholder vi også kurser andre steder i Danmark.
Du får en uforglemmelig uge med natur, fællesskab og masser af tid på vandet.
Underviserne på kurserne er engagerede, erfarne og professionelle. Sikkerhed er i højsædet og vi elsker at være på vandet med kursisterne.
Undervisningen er engagerende og nærværende for den enkelte kursist. Du får masser af teoretiske og praktiske øvelser med udgangspunkt i al den praktiske erfaring og teoretiske viden, vi har opbygget gennem mange år.
På sejlerskolen møder du andre interesserede sejlere, der gør opholdet på sejlerskolen til en sjov og lærerig uge med nye fællesskaber.
Det Sydfynske Øhav er nok Danmarks fineste farvand for lystsejlads og den bedste pædagogiske platform for at lære at sejle.
Vi vil gerne gøre opholdet til en aktiv ferie hvor undervisning, sejlads, samvær ombord og god mad gør kurset til en særlig oplevelse.
Fuldt udrustede undervisningsbåde
Vi sejler med to veludrustede Beneteau Clipper 411 på 41 fod med fire kahytter.
Bådene giver gode rammer for både undervisning, komfort og sikkerhed.
Under kurset bor du ombord og laver mad sammen med dine medkursister. På den måde får i den fulde sejleroplevelse og lærer om alle aspekter af sejlerlivet.
Tilmeld dig duelighedsbevis i Svendborg
Vil du tage dit duelighedsbevis i maritime omgivelser med dygtige og professionelle instruktører og masser af praktisk sejlads?
Hvad skal jeg forberede før kurset?
Når du tilmelder dig, og har betalt, modtager du en velkomstmail med:
- undervisningsmateriale
- pakkeliste
- praktiske oplysninger
- forberedelse til prøven
God forberedelse gør kurset lettere og øger dine chancer for at bestå.
