Havnemanøvrekursus
Kursus i havnemanøvrer – 1 dags kursus
På vores intensive havnemanøvrekursus bliver du godt klædt på til at håndtere mange sejleres skræk: de vanskelige havnemanøvrer. På kurset får du konkrete værktøjer og viden om havnemanøvrer, der gør dig i stand til at komme i havn som en professionel. Du lærer at forberede skib og besætning til havnemanøvren. Du bliver grundigt indført i hvordan du skal tage højde for vejr, vind og strøm. Du kommer til at prøve gængse tilægningsmetoder, lærer om prop-walk, anvendelse af spring og hvordan du navigerer i snævre havneløb og håndterer forskellige situationer og tage ansvar for båd og besætning. Et kursus i havnemanøvrer gør dig mere tryg og og opmærksom på at undgå fejl, der kan blive dyrt for materiel og gøre ondt på mennesker.