Yachtskipper af Første Grad

kanariske-apr-03Med en Yachtskipper af Første Grad kan man sejle på “Alle have” som fører af skib op til 24 meter.
Uddannelsen er den højeste af de uddannelser, vi kan erhverve som fører af skibe registreret som fritidsfartøjer. Eksamen aflægges som et “operativt interview” af en times varighed.

Vi har valgt at tilrettelægge kurset omkring et projekt, hvor hver enkelt gennemfører en planlagt sejlads i den sydlige del af Nordsøen, samt en planlagt oceansejlads, hvor de meteorologiske forhold er i centrum. Opgaven tager udgangspunkt i et bestemt skib. Der redegøres for søretslige forhold omkring skibet, skibets navigations – og sikkerhedsudstyr, selve navigationen, hvordan man indhenter og fortolker meteorologiske meddelelser. Der kan naturligvis stilles spørgsmål i alle emner i pensum.

_DSC6426 (Small)Indhold

  • Navigation:
    Undervisningen omfatter Navigation, herunder astronomisk navigation og brug af sekstant. Selvom denne form for navigation godt nok er ved at udspille sin rolle, er det stadig en fin udfordring at kunne håndtere det gamle håndværk. Kravene til prøven er med den nye studieplan dog reduceret en del. Man skal således ikke mere kunne gøre rede for alle gradsystemer, azimutter og himmelkuglens stjerner og planeter. Man skal dog stadig kunne bestride opslag i diverse bøger og almanakker og på den måde bestemme et skibs position, samt føring af skibsdagbog Under navigation hører endvidere sejlads i områder med meget tidevand, eksempelvis Den Engelske Kanal, hvor man ved hjælp af tidevands tabeller laver strømberegninger i forskellige områder, måske til brug for at gå i havn på det rigtige tidspunkt i forhold til høj – og lavvande. Under samme overskrift hører brugen af instrumenter, herunder GMDSS, brug af radar, GPS, ekkolod mv. Instrumenterne gennemgås i praksis.
  • Skibsteknik og kommunikation:
    Under faget Skibsteknik undervises i stabilitetsberegninger mål – og rumtonnager samt praktisk sømandskab. Under kommunikation er det stadig god tone at kunne morsealfabetet, flagene samt deres betydning.
  • Meteorologi:
    Indholdet i undervisningen omfatter sådanne færdigheder og kundskaber i meteorologi, der er nødvendige for hans virke som fører i større fritidsfartøjer i fart på alle have herunder planlægning af rejser over oceaner.
  • Sundhedslære:
    FORUDSÆTNING:Anerkendt udvidet kursus i førstehjælp eller tilsvarende af Søfartsstyrelsen godkendt uddannelse skal være gennemført. På kurset relateres sundhedslæren til forhold ombord på skibe.

    På Søfartsstyrelsens hjemmeside er en udførlig studiehåndbog under Fritidssejler og Yachtskipperuddelser. http://www.fritidssejler.dk/yachtskipperudd.htm
    Kurset afholdes i sejlerskolens lokaler tæt på byen og med udsigt over havnen i Svendborg. Overnatning på vore to 41 fods både eller vi kan anbefale Hotel Ærø, som er nærmeste nabo med fælles hyggelig gård.