Duelighed

Duelighedskursus

Lær at sejle – i teori og praksis

Svendborg Sejlerskoles intensive ugekurser i Duelighed giver dig en enestående kombination af teoretisk undervisning i land og praktisk indføring i sejladsen ombord.

Du bor ombord sammen med de øvrige kursister og får på den måde en grundig indføring i hele sejlerlivet med udgangspunkt i en af Danmarks smukkest beliggende lystbådehavne.

Som deltager får du den fornødne sikkerhed til efter kurset at tage ud på egen hånd og tage ansvar for at invitere andre med på sejlturen.

Med over 100 gennemførte prøver om året er vi den sejlerskole i landet, som har størst erfaring i at formidle det pensum, der kræves til prøven, og vi kan glæde os over, at vore deltagere består deres prøver.

Ugen afsluttes med prøve og censor fra Dansk Sejlunion.

Undervisning – et kørekort til søs

Med et Duelighedsbevis får du et “kørekort ” til søs til fritidsfartøjer op til 15 m.

Vi sejler hver dag, så du ikke blot lærer tingene i et klasselokale. Ombord på vores både får du et reelt og praktisk forhold til navigation, søvejsregler, sikkerhed, sejl og motor, teknisk udstyr og manøvrering.

Om formiddagen gennemgår vi teoretisk stof, arbejder med søkort, søvejsregler og søsikkerhed.

Eftermiddagen tilbringer vi på vandet med at indøve navigation, blive fortrolig med at manøvrere båden under forskellige forhold og anvende almindelig sømandsskab, sætte sejl, binde knob og stik, ankre og foretage havnemanøvrer.

Du får også en natsejlads med fyrlinier, lanterner og lysreflekser.

Et maritimt miljø

Underviserne på kurserne er engagerede, erfarne og professionelle. Sikkerhed er i højsædet og vi elsker at være på vandet med kursisterne. 

Undervisningen er engagerende og nærværende for den enkelte med masser af teoretiske og praktiske øvelser.

Mødet med andre interesserede sejlere gør opholdet på sejlerskolen til en sjov og lærerig uge.

Det Sydfynske Øhav er nok Danmarks fineste farvand for lystsejlads og bedste pædagogiske platform for at lære at sejle. 

Vi vil gerne gøre opholdet til en aktiv ferie hvor undervisning, sejlads, samvær ombord og god mad gør kurset til en særlig oplevelse.

Bådene

Med to veludrustede Beneteau sejlbåde er vi sikkert sejlende i alt slags vejr. Med et godt sæt søtøj og en lun kahyt ved kajen, kan vi fint sejle både i april og november og få en helt speciel naturoplevelse oven i købet.

Bådene er to 41 fods Beneteau Clipper 411 med 4 kahytter.

Du tilbringer tid på vandet med at indøve navigation, bliver fortrolig med at manøvrere båden under forskellige forhold og almindelig sømandsskab, sejlsætning, knob og stik, ankring , havnemanøvrer mv. Som led i undervisningen prøver du også natsejlads.

Du vil før kurset få tilsendt forberedelsesmateriale.

Vi har tæt undervisningsprogram, men også tid til hyggelige stunder ombord og til at nyde sejlturene i det smukke sydfynske øhav.

Kommende kurser

 

 

Kurser for 2024

Kursus: Duelighedsprøver
Pris eksamen – censor 600 kr.

 

Uge

Dato

Pris

Uge 19 (Kr.
Himmelfart) Udsolgt – venteliste

6-11. maj

7.495

Uge 27

1. – 6. juli

8.995

Uge 28 Få pladser

8-12. juli

8.995

Uge 29

15-20. juli

8.995

Uge 30

21-27. juli

8.995

Uge 31 Udsolgt – venteliste

29. juli- 3.
august

7.495

Uge 32 

5-10. august

7.495

Uge 33

12-17.
august

7.495

Uge 34

19-24.
august

7.495

Uge 35

26-31 august

7.495

Uge 42
(Efterårsferie)

14-21
oktober

8.995

Uge 42
(Grækenland)

14-21
oktober

 

 
 

Hvad skal jeg forberede før kurset?

Til forberedelsen inden kurset modtager du en mail med link til det undervisningsmateriale, du skal medbringe på kurset og det du skal læse før kurset.

Kan jeg overnatte i Svendborg?

Som en del af kurset kan du overnatte på vores to 41 fods Beneteau sejlbåde. Der er 4 kahytter på hver båd. Bådene ligger ved Maritimt Centers bro ved Ærøfærgen centralt i Svendborg. Ellers deler vi gård med Hotel Ærø, der også tilbyder overnatning.

Øvrige sejlerkurser

Logo Ship O´høj Sejlerejser

Drømmer du om langfart?

Sammen med jordomsejleren, foredragsholder og filosof Joakim Quistorff-Refn har vi udviklet et praktisk kursus, der ruster dig til langfart. 

Du får tre døgn til havs på det tredobbelte jordomsejlerskib
S/Y Nerthus og masser af værdifuld viden og erfaringer til dit togt
.