Eksotiske sejlerrejser i Caribien

CaribbeanMapLargeHos alle sejlere har de caribiske øer altid været drømmen om den eksotiske sejlerrejse.
Vi har gennem de sidste 20 år haft sejlerferier gennem hele raden af øer fra Grenada i syd til De Dansk Vestindiske Øer og British Virgin Islands i nord samt en enkelt sejlerrejse omkring Cuba

Udover det altid smilende sommervejr og den herlige passatvind, er øerne vældig forskellige og stort set uden kontakt med de andre øer, selv når det er naboøen få sømil borte.

Øerne har fra kolonitiden været tilknyttet de gamle kolonimagter – England, Holland, Spanien, Frankrig og Danmark. Vi kan derfor forvente, at både sprog og valuta er forskellig fra ø til ø, ligesom officielle myndigheder, kan optræde vidt forskelligt.
Det er dog de samme mennesker, der befolker alle øerne. Vi oplever caribierne som uhøjtidelige, gæstfrie og imødekommende over for fremmede, og vi føler os altid velkomne, når vi igen og igen kommer tilbage og møder de samme folk.

Vi arrangerer altid sejlerrejserne som en rundrejse imellem en gruppe forskellige øer, som passer til en to ugers spændende sejlerrejse.
Rejserne foregår altid med to ca. 40 fods katamaraner. Katamaranerne er fantastiske feriebåde med masser af plads til alle aktiviteter. Der er 5 -6 gæster på hver båd, det giver en fin social rummelighed og sejladsen med to både giver jo også en vældig sikkerhed.

Sejlerrejse til Dansk Vestindiske øer
Efter så mange år har vi naturligvis nogle favorit steder, hvor vi gerne vil tilbage. De Dansk Vestindiske Øer har altid været blandt de særligt udvalgte og kombinationen af de vidunderlige små palmebugter omkring Tortola og den interessante historiske sejlerrejse til Sct. Thomas, Sct. Croix og Sct. John.
Rejsen er beskrevet under Dansk Vestindiske Øer og vi vil arrangere rejsen hvert år i januar og februar.

Sejlerrejse til Antigua, Guadeloupe og Dominica
En anden spændende sejlerrejse går fra Antigua, – Nelsons dockyard og centrum for britisk søfart under kolonitiden. Antigua har 365 strande, – en strand til hver dag i turkisgrønt vand.
Der er 45 sømil med vinden lidt agten for tværs til Guadeloupe. Her taler vi fransk og betaler med Euro, vi vil opleve dykkerparadiset omkring Jacques Cousteau´s yndlings øer.
Et andet paradis er Les Saints øerne syd for Guadeloupe med franske restauranter og friske fisk på stranden.
Dominica ligger 15 sømil syd for Guadeloupe med deres kolossale bjerge og enorme jungler. På trods af fattigdommen, har vi altid følt os trygge ved at ankre op i den beskyttede bugt på nordsiden af øen, hvorfra vi har arrangeret ture i land i den eksotiske og fremmedartede natur.
Øen blev dog her i 2017 alvorlig ramt af en kategori 5 orkan, så vi må se i februar, om de kan modtage os.
Rejsen er beskrevet på hjemmesiden og foregår i februar 2018

 

Sejlerrejse Grenada, Tobago Cays til BequiIMG_0108
Her i den sydlige del i den caribiske ørække starter turen fra Grenada, hvor vi finder alverdens krydderier, kaffe, kakao, bananer og eksotiske grønsager.
Vi sejler mod nord og kan opleve dykkerparadiset ved Tobago Cays inden vi lægger til ved den gamle hvalstation i Bequi bugten. Her møder vi sejlere fra hele verden og et herligt leben på land.

Rejsen bliver beskrevet på hjemmesiden i foråret og vi forventer at arrangere rejsen i februar 2019